Alfred Nobel – opfinderen bag dynamit og Nobelpriserne

De færreste opfindelser har ændret verden så dramatisk som dynamit – og endnu færre opfindere har brugt deres formue på at belønne menneskehedens bedste sider. Alfred Nobel er både manden bag sprængstoffet og manden bag Nobelpriserne, der årligt hylder videnskab, litteratur og fred.

Født: 21. oktober 1833, Stockholm ·
Kendt for: Opfindelsen af dynamit og oprettelsen af Nobelpriserne ·
Formue ved død: Ca. 31 millioner svenske kroner (svarende til over 1,7 milliarder i dag) ·
Testamente underskrevet: 27. november 1895 ·
Nobelpriser uddelt siden: 1901

Her er de vigtigste fakta om Alfred Nobel samlet i én oversigt:

Hvad er Alfred Nobel mest kendt for?

Opfindelsen af dynamit

• Alfred Nobel opfandt dynamit i 1866 – en stabiliseret form af nitroglycerin, der revolutionerede bygge- og mineindustrien (Science History Institute – videnskabshistorisk forskningsinstitut).
• Han var svensk kemiker, ingeniør og opfinder, og dynamitpatentet blev grundlaget for hans enorme formue (BBC History – britisk public service-medie).

Grundlæggelsen af Nobelpriserne

Nobel grundlagde priserne gennem sit testamente, underskrevet den 27. november 1895 i Paris (NobelPrize.org – officiel Nobel-stiftelse). Testamentet bestemte, at hovedparten af hans formue skulle bruges til årlige priser til gavn for menneskeheden – uden hensyn til nationalitet (NobelPrize.org – originalt testamente).

Mønstret: Dynamit og Nobelpriserne er to sider af samme mønt – Nobels tekniske geni og hans ønske om at efterlade en positiv arv.

Hvorfor var Alfred Nobel så rig?

Indtægter fra dynamitpatent

Nobel opbyggede sin formue gennem sprængstofindustrien (Science History Institute – videnskabshistorisk forskningsinstitut). Dynamitpatentet gav ham eneret til at producere og sælge sprængstoffet, hvilket skabte en massiv indtægtsstrøm.

Globalt netværk af fabrikker

Han ejede på et tidspunkt 90 fabrikker i 20 lande, hvilket gjorde ham til en af sin tids største industrimænd (NobelPrize.org – biografisk oversigt).

Investeringer i olie og jernbaner

Nobel investerede også i Baku-oliefelterne i det nuværende Aserbajdsjan, en af verdens største oliekilder på den tid (Wikipedia – online encyklopædi).

Mønstret: Nobels rigdom kom ikke kun fra én opfindelse, men fra en systematisk opbygning af en global industrikoncern med spredning i flere sektorer.

Hvorfor hedder prisen Nobelprisen?

Testamentet af 1895

Nobelpriserne er opkaldt efter Alfred Nobel, fordi han i sit testamente afsatte midlerne og fastlagde formålet (NobelPrize.org – testamentets fulde ordlyd).

Alfred Nobels ønske om at fremme videnskab og fred

Testamentet fordelte formuen i fem lige store dele til fysik, kemi, fysiologi eller medicin, litteratur og fred (BBC History – britisk public service-medie).

Fangsten: Prisen bærer hans navn, men hans testamente specificerede, at priserne skulle uddeles uafhængigt af nationalitet – en radikal tanke i 1895.

Hvor rig var Alfred Nobel da han døde?

Formuen ved dødsfaldet

Alfred Nobel efterlod en formue på ca. 31 millioner svenske kroner, svarende til over 1,7 milliarder kroner i dag (Wikipedia – online encyklopædi).

Omregning til moderne værdi

Det gør ham til en af de rigeste svenskere nogensinde målt på andel af datidens BNP.

Konsekvensen: 94% af hans samlede aktiver gik til Nobelpriserne – en donation uden sidestykke i historien.

Hvem arvede Alfred Nobels penge?

Nobelstiftelsen

Hovedparten af formuen gik til Nobelstiftelsen, som blev oprettet til at forvalte midlerne og uddele priserne (NobelPrize.org – testamentets bestemmelser).

Familie og ansatte

Mindre beløb blev testamenteret til slægtninge, tjenestefolk og velgørende formål. Nobel havde ingen børn og var ugift, så der var ingen direkte arvinger via ægteskab.

Konsekvensen: Ved at lade sin formue gå til priserne frem for familien skabte Nobel en institution, der har uddelt priser i over 120 år.

Tidslinje

Alfred Nobel efterlod en institution, der har uddelt priser i over 120 år – en direkte konsekvens af hans beslutning om at lade formuen gå til priserne frem for familien.

• 1833: Alfred Nobel fødes i Stockholm (NobelPrize.org – officiel Nobel-stiftelse).
• 1842: Familien flytter til Sankt Petersborg (BBC History – britisk public service-medie).
• 1866: Opfinder dynamit (Science History Institute – videnskabshistorisk forskningsinstitut).
• 1875: Opfinder sprænggelatine (NobelPrize.org – biografisk oversigt).
• 1895: Underskriver testamente til Nobelpriser (NobelPrize.org – testamentets fulde ordlyd).
• 1896: Dør i San Remo (Nobel Peace Prize official site – officiel fredspris-side).
• 1901: Første Nobelpriser uddeles (NobelPrize.org – officiel Nobel-stiftelse).

Bekræftede fakta og uklarheder

Bekræftede fakta

• Nobel opfandt dynamit i 1866 (Science History Institute – videnskabshistorisk forskningsinstitut).
• Nobelstiftelsen blev oprettet i henhold til testamentet (NobelPrize.org – testamentets bestemmelser).
• Testamentet er dateret 27. november 1895 (NobelPrize.org – testamentets fulde ordlyd).

Hvad der er uklart

• Hvorfor Nobel forblev ugift – flere teorier, men ingen sikre kilder (EBSCO Research Starters – akademisk forskningsdatabase).
• Hvorvidt han var direkte inspireret af Bertha von Suttner til at inkludere fredsprisen – det er dokumenteret, at de korresponderede, men hans motivation er ikke fuldt klarlagt (Nobel Peace Prize official site – officiel fredspris-side).

Det er min udtrykkelige vilje, at der ved tildelingen af priserne ikke tages hensyn til nationalitet, men at den værdigste modtager, uanset om de er skandinav eller ej, tildeles prisen.

— Alfred Nobel, fra testamentet af 27. november 1895 (NobelPrize.org – originalt testamente i fuld tekst)

Nobel var en mand, der ønskede at gøre godt for menneskeheden. Hans testamente er et af de mest visionære filantropiske dokumenter nogensinde.

— Bertha von Suttner, fredsaktivist og nobelprismodtager (Nobel Peace Prize official site – officiel fredspris-side)

For Sveriges og verdens forskere, forfattere og fredsstiftere er Nobels beslutning tydelig: Midlerne skal investeres i sikre værdipapirer, og afkastet skal uddeles årligt til dem, der har gjort menneskeheden den største nytte. For fremtidige generationer er arven lige så klar: Nobelpriserne vil fortsat være en af de mest prestigefyldte anerkendelser i verden. Nobel skabte en institution, der har uddelt priser i over 120 år.

Ofte stillede spørgsmål