De fleste kender hendes navn fra filmprisen, men færre kender historien om kvinden bag. Bodil Ipsen var en af dansk films første kvindelige instruktører, og hun stod bag modstandsfilmen De røde enge fra 1945. Portrættet her samler trådene i et liv, der både rummer pionerarbejde og en kontrovers, der stadig diskuteres i dag.

Fulde navn: Bodil Louise Jensen Ipsen Black ·
Levetid: 30. august 1889 – 26. november 1964 ·
Erhverv: Skuespiller og filminstruktør ·
Første ægtefælle: Jacob Texière (gift 1910) ·
Kendt for: Modstandsfilmen ‘De røde enge’ (1945) ·
Bodilprisen: Opkaldt efter Bodil Ipsen og Bodil Kjer

Hurtigt overblik

1Bekræftede fakta
2Hvad der er uklart
  • Antal børn er ikke entydigt dokumenteret i kilderne (Ekko)
  • Det fulde antal ægteskaber og timing for efternavnet Black er uklart (Ekko)
  • Omfanget af naziforbindelser ud over Ekkofilms beskrivelse er ikke kortlagt (Ekko)
3Tidslinjesignal
  • 1945: De røde enge udkommer og markerer et vendepunkt i hendes eftermæle (DR)
  • 1948: Bodilprisen indstiftes med hende som navnegiven (Bodilprisen)
  • 2012: Ekkofilms artikel sætter fokus på nazihyldesten (DR)
4Hvad der kommer næst
  • Debatten om Bodilprisens navnegivere kan få nyt liv, når filmhistorien genbesøges
  • Mere forskning i besættelsestidens kulturkontakter kan nuancere billedet
  • Forvekslingen mellem Bodil Ipsen, Bodil Kjer og Bodil Kjær fortsætter med at skabe forvirring

Her er de centrale data om Bodil Ipsen i tabelform.

Fulde navn Bodil Louise Jensen Ipsen Black
Født 30. august 1889 i København
Død 26. november 1964 i København
Erhverv Skuespiller og filminstruktør
Første ægtefælle Jacob Texière (gift 1910, ægteskabet opløst)
Kendt for Filmen ‘De røde enge’ (1945)

Det bemærkelsesværdige er, at hendes fulde navn indeholder “Black”, men kilderne forklarer ikke, hvornår eller hvorfor hun tog det navn.

Hvem var Bodil Ipsen?

Fødsel og baggrund i København

  • Bodil Ipsen blev født 30. august 1889 i København som datter af kancelliråd Lars Jensen Ipsen (Danske Film)
  • Hun var en dansk skuespiller og filminstruktør (Kvindebiografisk Leksikon)

Bodil Ipsen voksede op i København og fik tidligt tilknytning til scenen. Hendes far, Lars Jensen Ipsen, var kancelliråd, men det var datterens vej gennem teater og film, der skulle komme til at præge dansk kulturhistorie.

Skuespiller- og instruktørkarriere

Hun nåede omkring 200 teaterroller gennem karrieren (Danske Film) og var også biografteaterdirektør. Hendes registrerede filmroller talte 13 filmroller og fire tv-roller, og hun havde omkring 140 roller i radioen.

Som instruktør iscenesatte hun ti film i perioden 1941-1951 (Kvindebiografisk Leksikon). Hendes filmografi er dokumenteret i Det Danske Filminstituts database.

Mønstret: Hun flyttede sig fra skuespil til instruktion og tog plads i en mandsdomineret branche.

Død og eftermæle

Bodil Ipsen døde 26. november 1964 i København, 75 år gammel. Hendes eftermæle er todelt: På den ene side står Bodilprisen, som hun lagde navn til sammen med Bodil Kjer, og på den anden side en kontrovers om naziforbindelser, der blev aktuel igen i 2012.

Det interessante er, at kontroversen om hende handlede om noget andet, end man kunne forvente af en kvinde, der senere blev hyldet som modstandsfilm-instruktør.

Hvad er en bodil?

Bodilprisen og de to skuespillere

En bodil er en dansk filmpris, officielt kaldet Bodilprisen. Den er opkaldt efter Bodil Ipsen og Bodil Kjer (Bodilprisen) og har været uddelt siden 1948, hvilket gør den til Danmarks ældste filmpris (Biografklub Danmark).

Paradokset

Kvinden bag Danmarks ældste filmpris var altså både en del af den nationale modstandsfortælling og en person med tætte forbindelser til besættelsesmagten. Det er det paradoks, der gør hende til mere end et pristrofæ.

Bodil Kjer eller Bodil Kjær?

Bodil Kjer er skuespilleren bag den anden halvdel af navnet. Designer Bodil Kjær er en helt anden person og bør ikke forveksles. Forvekslingen er dog udbredt, fordi de to navne ligner hinanden.

En bodil i daglig tale

I daglig tale bruges “en bodil” om selve prisen, og den uddeles hvert år på et tidspunkt, hvor filmbranchen samles. Prisen er altså en fast del af dansk filmkultur, men dens navn rummer en historie, som mange overser.

Hvad du skal være opmærksom på

Når du søger efter “Bodil Kjær”, får du designeren. Når du søger efter “Bodil Kjer”, får du skuespilleren. Og når du søger efter Bodil Ipsen, får du en historie, der rummer både prisen og en debat, som ikke er slut endnu.

Hvem var Bodil Ipsens første mand?

Jacob Texière (1879–1944)

Bodil Ipsen blev gift i 1910 med skuespiller Jacob Texière. Det Danske Filminstitut beskriver ægteskabet som opløst (Danske Film).

Ægteskabet blev opløst

Kilderne giver ikke i sig selv et samlet overblik over eventuelle senere ægteskaber og børn. Det fulde antal ægteskaber og timing for efternavnet Black er uklart.

Andre spor i privatlivet

Privatlivet er sparsomt dækket i de øverste resultater, og det er værd at bemærke, at hendes fulde navn ifølge kilderne var Bodil Louise Jensen Ipsen Black. Hvornår og hvordan “Black” kom ind i billedet, er ikke entydigt beskrevet.

Det betyder noget, fordi

En kvinde, der optrådte i Berlin i både 1939 og 1940 (DR), og som meldte sig ind i Dansk-Tysk Forening efter besættelsen, har et privatliv, der er relevant for at forstå hendes eftermæle.

Hvilke film er Bodil Ipsen kendt for?

Karriere som skuespillerinde

Bodil Ipsen var en af dansk films første kvindelige instruktører (Kvindebiografisk Leksikon). Hendes skuespillerkarriere omfattede både teater, radio, film og tv.

Instruktørgennembrud med ‘De røde enge’

Sammen med Lau Lauritzen Jr. instruerede hun De røde enge (1945), en film om den danske modstandskamp (DR). Filmen beskrives som en stor dansk modstandsfilm.

Samarbejdet med Lau Lauritzen Jr.

Hun instruerede også Afsporet sammen med Lau Lauritzen jun. i 1942 (Danske Film). Derudover står hun bag Drama på slottet, Mordets melodi, Besættelse og En herre i kjole og hvidt.

Mønstret i hendes instruktørkarriere er tydeligt: Hun flyttede sig fra skuespil til instruktion og tog plads i en mandsdomineret branche.

Hvorfor er Bodil Ipsen stadig omdiskuteret?

Naziforbindelser og hyldest i Berlin

I maj 1939 besøgte Bodil Ipsen Berlin sammen med en trup fra Det Kongelige Teater (Ekko). Hun optrådte i Berlin i både 1939 og 1940 (DR). Ifølge Ekko blev hun hyldet i Nazityskland, og en dansk filmforsker afslørede i 2012, at hun havde et nært forhold til prominente nazister.

Efter den tyske besættelse af Danmark meldte Bodil Ipsen sig ind i Dansk-Tysk Forening (DR). Der gik efter krigen rygter i befolkningen om hendes tætte omgang med besættelsesmagten.

Konsekvensen: Naziforbindelserne skaber stadig debat, fordi de står i skarp kontrast til hendes modstandsfilm.

Modstandsfilmen ‘De røde enge’

Efter udgivelsen af De røde enge stilnede kritikken af Bodil Ipsens påståede omgang med besættelsesmagten af (DR). Filmen blev altså en form for kunstnerisk oprejsning, der ændrede fortællingen om hende.

Eftermælet og Bodilprisen

Kontroversen står i kontrast til hendes modstandsfilm, og eftermælet er sammensat: både pris-ikon og kritisk debatteret. Det gør hende til en kompleks skikkelse i dansk filmhistorie.

Kernen i sagen

Den samme kvinde, hvis navn pryder Bodilprisen, lod sig hylde i Berlin og havde nære naziforbindelser. Det er ikke en detalje i margenen — det er en del af det, der gør hendes historie værd at huske.

Tidslinje: Bodil Ipsens liv

  • — Bodil Ipsen fødes i København.
  • — Hun gifter sig med skuespiller Jacob Texière.
  • — Filmen De røde enge, instrueret med Lau Lauritzen Jr., udkommer.
  • — Bodilprisen indstiftes og opkaldes bl.a. efter Bodil Ipsen og Bodil Kjer (Bodilprisen).
  • — Bodil Ipsen dør i København.
  • — Ekko sætter fokus på hendes naziforbindelser (Ekko).

Bekræftede fakta og uafklarede spørgsmål

Bekræftede fakta

  • Bodil Ipsen levede fra 1889 til 1964.
  • Hun var skuespiller og filminstruktør.
  • Hun blev gift med Jacob Texière i 1910.
  • Hun instruerede De røde enge med Lau Lauritzen Jr.
  • Bodilprisen er opkaldt efter hende og Bodil Kjer.

Hvad der er uklart

  • Antal børn.
  • Det fulde antal ægteskaber og timing for efternavnet Black.
  • Detaljerne i hendes naziforbindelser ud over Ekkofilms beskrivelse.
  • Om “Bodil Kjær” i People Also Ask henviser til designeren Bodil Kjær eller skuespilleren Bodil Kjer.

Citater og perspektiver

Bodil Ipsen var både skuespiller og filminstruktør.

— Det Danske Filminstitut / kvindebiografiskleksikon.lex.dk (Kvindebiografisk Leksikon)

Bodilprisen er opkaldt efter Bodil Ipsen og Bodil Kjer.

— Bodilprisen.dk (Bodilprisen)

De røde enge var en film fra 1945, instrueret af Bodil Ipsen sammen med Lau Lauritzen jun., og den handlede om den danske modstandskamp.

— DR (DR)

Bodil Ipsen blev hyldet i Nazityskland.

— Ekko (Ekko)

Dommen: En pris, et navn, en dobbelt historie

Bodil Ipsen er ikke bare en filmpris. Hun er en påmindelse om, at kulturhistorie sjældent er sort-hvid. For den nysgerrige læser er pointen klar: Man kan ikke forstå Bodilprisen uden at forstå den kontrovers, der følger med navnet. For filminteresserede betyder det, at næste gang prisen uddeles, er der en ekstra historie at tænke på — og for enhver, der søger efter hende, er det værd at huske, at “Bodil Kjær” og “Bodil Kjer” er to forskellige personer, og at Bodil Ipsen fortjener sin egen plads i historien.

Relateret læsning: Bodilprisen

Ofte stillede spørgsmål

Hvad var Bodil Ipsens fødenavn?

Hendes fulde navn var ifølge kilderne Bodil Louise Jensen Ipsen Black.

Hvor mange børn havde Bodil Ipsen?

Antallet af børn er ikke entydigt dokumenteret i de tilgængelige kilder.

Hvad er forskellen på Bodil Ipsen og Bodil Kjer?

Bodil Ipsen var skuespiller og filminstruktør. Bodil Kjer var skuespiller. Sammen lagde de navn til Bodilprisen. Designer Bodil Kjær er en anden person.

Hvem var Bodil Ipsens forældre?

Hun var datter af kancelliråd Lars Jensen Ipsen.

Hvilken pris vandt ‘De røde enge’?

Filmen udkom i 1945, tre år før Bodilprisen blev indstiftet i 1948. Dens modtagelse var med til at lægge en dæmper på kritikken af Bodil Ipsens naziforbindelser, ifølge DR.