
I en kælder sort som kul: Tekst, melodi & historie
De fleste kender “Højt fra træets grønne top” – men bag den simple melodi til “I en kælder sort som kul” gemmer sig en glemt historie om to tekster, tre melodier og en anonym komponist, som stadig volder hovedbrud hos musikhistorikerne. Peter Faber skrev sin version i 1847 til en privat juleaften, og siden er sangen blevet sunget af generationer. Emil Horneman komponerede en melodi til teksten i 1848.
Forfatter: Peter Faber · Udgivelsesår: 1847 · Antal mus: 18 · Tema: Juleaften i kælder · Melodi: Emil Horneman (1848)
Hurtigt overblik
- Præcis melodi til Peter Fabers oprindelige version
- Første offentliggørelse af Fabers tekst
- Hvem komponerede melodien til Vilhelm Høms version fra 1894?
- 1847: Peter Faber skriver teksten til privat juleaften
- 1848: Emil Horneman komponerer originalmelodi
- 1894: Vilhelm Høm udgiver sin version i julehæfte
- Moderne indspilninger på Spotify og YouTube
- PDF-tekster tilgængelige online
- Fortsat diskussion om sangens musikalske oprindelse
Nedenstående tabel viser de vigtigste fakta om sangen, som de fremgår af autoritative danske kilder.
| Detalje | Værdi |
|---|---|
| Forfatter | Peter Faber |
| År | 1847 |
| Genre | Julesang |
| Handling | Mus i kælder fejrer jul |
| Komponist (original) | Emil Horneman |
| Alternative version | Vilhelm Høm, 1894 |
| Melodi i brug | Ukendt ophav |
| Antal vers | 8 (original) |
I en kælder sort som kul melodi
Melodien til “I en kælder sort som kul” har en lang og kompliceret historie, der stadig giver hovedbrud hos musikhistorikerne. Peter Fabers originale tekst fra 1847 fik en melodi komponeret af Emil Horneman året efter, men den version er ikke den, vi kender i dag.
Den melodi, alle bruger nu, stammer fra Vilhelm Høms version fra 1894. Høm var forfatter og apoteker (1860-1956), og han skrev sin egen tekst til sangen, som skulle synges på melodien til “Højt fra træets grønne top” (Politiken (landsdækkende avis)). Men hvem der faktisk komponerede denne melodi, er ukendt.
Ifølge Juleblog.dk kan melodien oprindeligt være brugt til P.A. Heibergs vise “Laterna Magica” fra 1792, udgivet anonymt uden melodiangivelse.
Interessant nok blev “Højt fra træets grønne top” oprindeligt sunget efter melodien “I en kælder sort som kul” – altså den modsatte vej af hvad mange tror i dag (Stræderne (københavnsk kulturmagasin)). Først da Emil Horneman skrev en originalmelodi til “Højt fra træets grønne top”, blev den sang virkelig kendt.
Emil Horneman var en god ven af Peter Faber og drev musikhandel på Amagertorv i København. Han skrev flere melodier til Fabers tekster, og samarbejdet mellem de to dækkede både “I en kælder sort som kul” og “Den tapre landsoldat” (Stræderne (københavnsk kulturmagasin)).
Moderne indspilninger
I dag findes sangen på streamingtjenester som Spotify, blandt andet i en version med Anne Dorte Michelsen fra 1993/2015. YouTube har også radio edit-versioner tilgængelige. Disse moderne fortolkninger holder sig til den version, de fleste kender fra Højskolesangbogen.
Det fascinerende ved melodien er, at selv om vi synger den hver jul, kender vi stadig ikke komponisten til den version, der bruges i dag. Sangen har overlevet i over 130 år uden at nogen har kunnet knytte den til en navngivet musiker.
I en kælder sort som kul tekst
Teksten til “I en kælder sort som kul” blev skrevet af Peter Faber i 1847. Sangen handler om 18 mus – 16 musebørn og deres forældre – der fejrer juleaften i deres musehul (Dansktip (dansk ressource for sange)). Det er en barnevenlig sang, der bruger den mørke kælder som ramme for en hyggelig fejring.
Peter Faber var egentlig direktør for telegrafvæsnet, men skrev julesange som en hobby i sin fritid. Han var en produktiv forfatter af lejlighedssange, og “I en kælder sort som kul” var en af flere julesange han skrev i 1847 – samme år som “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm” (Juleblog (dansk jubilæumsressource)).
Beskrivelsen “sort som kul” refererer til den mørke kælder, hvor musene holder til. Det er en poetisk metafor, der giver sangen en stemning af eventyr og hygge på samme tid.
Faber-familien latiniserede deres navn fra Smed/Smith til Faber efter tysk skik, hvilket viser den kulturelle mosaik, Peter Faber voksede op i (Stræderne (københavnsk kulturmagasin)).
Peter Fabers mor døde i 1831, mange år før sangen blev skrevet. Hans søn William var knap 1 år gammel i 1847, og flere af Fabers sange reflekterer familielivet på den tid.
Fuld tekst
Den fulde tekst til Peter Fabers originale version findes online på dansktip.dk, hvor den kan downloades som PDF. Sangen er også tilgængelig på diverse noder og sangbøger, herunder Højskolesangbogen, selvom nogle vers er udeladt i visse versioner.
Oversættelser
Der findes ikke en officiel engelsk oversættelse af sangen, men den er blevet sunget i forskellige sammenhænge. Som dansk julesang er den primært beregnet til børn og familier, og den bruges ofte i skoler og institutioner i december.
I en kælder sort som kul tekst PDF
For dem der leder efter den fulde tekst, findes der flere muligheder online. Dansktip.dk tilbyder en PDF-download med den komplette tekst tilgængelig. Derudover findes sangen i forskellige danske sangbøger og julesamlinger.
Højskolesangbogen, som er en af de mest autoritative danske sangbøger, inkluderer også “I en kælder sort som kul” i sin samling. Dog er nogle af de mere personlige vers fra Peter Fabers originale tekst udeladt i denne version.
Ifølge Højskolesangbogen er sangen oprindeligt på otte vers, men vers seks og syv, som omtaler spædbarnet William og bedstefaderen, er ofte udeladt fra de trykte versioner (Højskolesangbogen (dansk kulturinstitution)).
Downloadmuligheder
Den nemmeste måde at få fat på teksten er gennem dansktip.dk’s download-funktion. Sangen er også tilgængelig på forskellige node- og tekstsider online.
Noter og tekst
For musikere, der ønsker at spille sangen, findes der noder tilgængelige online. Melodien følger det samme mønster som “Højt fra træets grønne top”, så den er relativt let at lære for erfarne musikere.
I en kælder sort som kul original
Den originale version af “I en kælder sort som kul” blev skrevet af Peter Faber i 1847. Sangen blev første gang sunget af tre generationer Faber juleaften 1847 i gulkalkede vestlige hjørnehus nr. 19-21 på Gråbrødretorv i København – bedsteforældrenes hjem (Stræderne (københavnsk kulturmagasin)).
Peter Faber skrev teksten til en allerede eksisterende melodi, ikke en han bestilte. Først senere bad han Emil Horneman om at skrive en originalmelodi, efter samarbejdet omkring sangen “Dengang jeg drog af sted” (Højskolesangbogen (dansk kulturinstitution)).
Sangen “Højt fra træets grønne top” reflekterer personkredsen i Fabers familie, der samledes juleaften i bedsteforældrenes hjem på Gråbrødretorv i København. Begge sange var altså privat-familiestof, før de blev offentligt kendte.
1847-version
Peter Fabers originale tekst fra 1847 er den, der regnes for den “ægte” version, selv om den er mindre kendt end Vilhelm Høms version fra 1894. Fabers tekst fokuserer på musene i kælderen og deres julefejring.
“Den tapre landsoldat” blev skrevet tre-fire måneder senere end “Juletræet”, som var det første af Fabers julesange det år. Disse sange afspejler en produktiv periode for Faber, hvor han skabte flere klassikere på meget kort tid.
Historisk kontekst
1847 var et vigtigt år for Peter Faber. Han skrev ikke kun “I en kælder sort som kul”, men også “Højt fra træets grønne top” og andre sange. Emil Horneman skrev melodien til “Højt fra træets grønne top” da sangen blev udgivet til julen 1848, og “Den tapre Landsoldat” fik melodi først på året 1848.
I en kælder sort som kul bog
“I en kælder sort som kul” er ikke en bog i traditionel forstand, men snarere en sang der er blevet inkluderet i forskellige danske sangbøger og julesamlinger gennem tiden. Den er en del af den danske kulturarv og findes i de fleste større danske sangbøger.
Højskolesangbogen er den mest autoritative kilde og inkluderer sangen med referencer til Peter Fabers originale tekst. Her kan man læse om baggrunden for sangen og dens historie.
Samlinger
Sangen er blevet publiceret i adskillige julesamlinger og sangbøger. Den er en fast del af den danske julemusik-tradition og dukker op i mange forskellige kontekster – fra skolebøger til professionelle nodeudgivelser.
Julens sange
Som en del af “Julens sange” kategorien hører “I en kælder sort som kul” til en gruppe af danske julesange, der går tilbage til 1800-tallet. Sammen med “Højt fra træets grønne top”, “Den tapre landsoldat” og andre udgør den et vigtigt stykke dansk kulturarv.
Det unikke ved denne sang er kombinationen af Peter Fabers oprindelige tekst fra 1847 og den ukendte komponist bag den melodi, vi bruger i dag. Denne dobbelte uklarhed gør sangen til et fascinerende emne for alle interesserede i dansk musikhistorie.
Bekræftet
- Peter Faber skrev teksten i 1847
- Handler om 18 mus der fejrer jul
- Vilhelm Høm skrev alternativ version i 1894
- Sangen er en del af Højskolesangbogen
- Emil Horneman komponerede originalmelodi i 1848
Rygter / uklart
- Hvem komponerede den melodi, vi bruger i dag?
- Hvornår blev Peter Fabers tekst første gang offentliggjort?
- Er der andre versioner af teksten?
- Hvad var den præcise melodi til 1847-versionen?
Citat fra kilderne
“Komponisten bag melodien til Vilhelm Høms version af ‘I en kælder sort som kul’, som alle bruger i dag, kendes ikke.”
“Faber-familien latiniserede deres navn fra Smed/Smith til Faber efter tysk skik.”
— Stræderne
“Sangen ‘Højt fra træets grønne top’ er oprindeligt på otte vers.”
Det er denne musikalske gåde – at en sang alle kender og synger stadig har en anonym komponist – der gør “I en kælder sort som kul” til noget særligt i dansk musikhistorie.
Relateret læsning: When a Man Loves a Woman – Sangens Historie og Betydning
I det rige danske julerepertoire står En lille nisse rejste som en lignende perle siden 1845 med sin poetiske dybde.
Ofte stillede spørgsmål
Er I en kælder sort som kul en traditionel julesang?
Ja, sangen er en anerkendt dansk julesang, skrevet af Peter Faber i 1847. Den er inkluderet i Højskolesangbogen og andre autoritative danske sangbøger. Selvom melodien vi bruger kommer fra Vilhelm Høms version fra 1894, er teksten baseret på Peter Fabers original.
Hvor kan jeg finde noter til sangen?
Noter til sangen findes på dansktip.dk og andre danske node-ressourcer online. Da melodien følger samme mønster som “Højt fra træets grønne top”, er den relativt let at lære for erfarne musikere. Du kan også finde noder i fysiske nodebøger og Højskolesangbogen.
Hvilke mus fejrer jul i sangen?
Sangens handling handler om 18 mus – 16 musebørn og deres forældre – der fejrer juleaften i deres musehul i kælderen. Beskrivelsen “sort som kul” refererer til den mørke kælder, som er rammerne for julefejringen.
Er der videoer af I en kælder sort som kul?
Der findes YouTube-videoer med radio edit-versioner af sangen. Anne Dorte Michelsen har indspillet en version, som er tilgængelig på Spotify (1993/2015) og YouTube. Søg efter kunstneren og sangtitlen for at finde de tilgængelige optagelser.
Passer sangen til børn?
Ja, sangen er primært beregnet til børn og er en del af den danske skoletradition i december. Teksten om mus, der fejrer jul, er let for børn at forstå og synge. Den bruges ofte i danske skoler og institutioner i juleperioden.
Findes der engelsk oversættelse?
Der findes ikke en officiel engelsk oversættelse af sangen. Da det er en dansk kultursang med rødder i 1800-tallet, er den primært tilgængelig på dansk. Der kan eksistere uofficielle oversættelser, men de er ikke udbredt.
Hvorfor hedder kælderen sort som kul?
Beskrivelsen “sort som kul” er en poetisk metafor for den mørke, kullignende atmosfære i kælderen. Det giver sangen en stemning af eventyr og hygge på samme tid – musene fejrer jul i mørket, men det er en varm og hyggelig fejring.
Hvem skrev melodien til den version vi kender i dag?
Melodien til den version, vi kender i dag, kommer fra Vilhelm Høms version fra 1894, men komponisten er ukendt. Peter Fabers originale melodi fra 1848 blev komponeret af Emil Horneman, men det er ikke den melodi, vi bruger nu.
For danske familier er “I en kælder sort som kul” en klassiker, der giver børnene en fornemmelse for dansk julemusik fra 1800-tallet. Sangen har overlevet i over 130 år – selvom vi stadig ikke kender alle detaljer om dens musikalske oprindelse.
Det unikke ved denne sang er kombinationen af Peter Fabers oprindelige tekst og den gådefulde komponist. For dem der vil dykke dybere ned i historien, er Højskolesangbogen og de historiske artikler fra Stræderne gode udgangspunkter. Men mest af alt er sangen en påmindelse om, at nogle af vores mest elskede julesange startede som privatefamilietraditioner.