
Sådan opdagede jeg sclerose: Symptomer og diagnose
De fleste, der får multipel sclerose, husker tilbage på en række små signaler, de først ignorerede. Prikkende fingre, en uforklarlig træthed, et kortvarigt synstab. Det er ofte først, når symptomerne bliver tydeligere eller vender tilbage, at tanken om sclerose melder sig. Denne artikel gennemgår de tidlige tegn, hvordan lægen stiller diagnosen, og hvad dansk forskning har fundet om de mulige advarselssignaler helt op til ni år før de første symptomer viser sig – med kilder fra Scleroseforeningen, Sundhedspolitisk Tidsskrift og NNBV.
Første symptom hos ca. 30%: prikkende eller stikkende fornemmelser i arme eller ben ·
Typisk startalder: 20-40 år ·
Primær diagnose: MR-scanning af hjerne og rygmarv ·
Mest almindelige symptomer: føleforstyrrelser, træthed, kognitive problemer ·
Typer af sclerose: tre hovedtyper
Hurtigt overblik
- MR-scanning og lumbalpunktur kan i de fleste tilfælde tydeligt påvise sclerose (Scleroseforeningen)
- Neurologiske undersøgelser tester syn, reflekser, følesans, balance og koordination (Scleroseforeningen)
- Ca. 30% starter med prikkende fornemmelser i ben eller arme (Scleroseforeningen)
- Præcis levetid afhænger af MS-type og behandling (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- Hvorfor nogle oplever tidlige tegn og andre ikke, er ikke fuldt forstået (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- Individuel variation i attak-mønstre gør forløb svære at forudsige (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- Forhøjede neurofilamenter (NfL) i blodet kan spores op til ni år før første symptom (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- 17% af bloddonorer, der senere fik MS, havde periodevist forhøjede NfL-niveauer (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- 55% af fremtidige MS-patienter havde sandsynligvis forhøjede NfL-niveauer før debut (Sundhedspolitisk Tidsskrift)
- Opfølgning med MR-scanninger over tid ved tvivl om diagnose (Scleroseforeningen)
- Behandlingsmuligheder via neurologisk specialklinik (Scleroseforeningen)
- Forskning i neurofilamenter kan føre til tidligere diagnosticering (Scleroseforeningen)
| Oplysning | Værdi |
|---|---|
| Typisk alder ved debut | 20-40 år |
| Første symptom hos 30% | Prikkende i ben eller arme |
| Primær diagnostisk test | MR-scanning |
| Diagnostiske kriterier | McDonald 2017 |
| Tidlig NfL-sporing | Op til 9 år før symptomer |
Hvordan opdager man, at man har sclerose?
Det første skridt er typisk, at man går til sin praktiserende læge med nogle symptomer, man ikke kan ignorere. Lægen vurderer sygehistorien og henviser til neurologisk undersøgelse, hvis der er grund til mistanke. Ifølge Scleroseforeningen (dansk patient- og informationsorganisation) omfatter den neurologiske undersøgelse test af syn, reflekser, følesans, balance og koordinationsevne.
Første tegn og symptomer
De klassiske første tegn på sclerose inkluderer føleforstyrrelser, synsnervebetændelse, nedsat muskelkraft i en kropsdel og overvældende træthed. Disse symptomer opstår, fordi immunsystemet angriber myelinskeden omkring nervefibrene i centralnervesystemet.
Typiske følelser i benene
Mange oplever prikkende eller stikkende fornemmelser i benene som et af de første signaler. Det er typisk for sclerose, at symptomerne udvikler sig over timer til dage og derefter aftager – ofte uden at man søger læge i første omgang.
Når skal man søge læge
Man bør søge læge, hvis man oplever nye neurologiske symptomer, der varer mere end et par dage, eller hvis symptomerne vender tilbage. Scleroseforeningen anbefaler hurtig udredning på specialklinikker for at sikre den bedste behandlingsstart.
Hvad er de første tegn på sclerose?
Føleforstyrrelser er blandt de symptomer, der oftest vækker mistanke om sclerose. Omkring 30% af patienterne oplever prikkende eller stikkende fornemmelser i arme eller ben som deres første symptom.
Føleforstyrrelser og træthed
Overvældende træthed er et af de mest almindelige og invaliderende symptomer ved MS. Den rammer ofte uventet og kan gøre daglige aktiviteter svære at gennemføre. Smerter og føleforstyrrelser varierer fra milde til moderate.
Prikkende fornemmelser i arme eller ben
Disse fornemmelser opstår, fordi sclerose skader myelinskeden, der normalt beskytter nervefibrene. Når signalerne mellem hjernen og kroppen forstyrres, mærker man det som prikken, stikken eller følelsesløshed.
Kognitive vanskeligheder
Nogle oplever problemer med koncentration, hukommelse og informationsbehandling. Disse kognitive symptomer kan være subtile i starten og blive tydeligere over tid.
Hvordan føles sclerose i benene?
Benene er ofte det sted, hvor mange først mærker tegn på sclerose. Symptomerne kan variere fra lette prikninger til mere udtalte føleforstyrrelser, der påvirker gangarten.
Snurrende eller stikkende følelser
Mange beskriver en fornemmelse af, at benene “sover” eller føles ustabile. Disse symptomer kan komme og gå, hvilket er karakteristisk for den relapserende-remitterende form af sclerose.
Symptomer under et attak
Under et attak – en periode med forværring – kan benene blive svagere, og føleforstyrrelserne kan intensiveres. Attak’er varierer i varighed fra dage til uger.
Langsigtede følger
Ved primær progressiv sclerose oplever man ofte stigende problemer med at gå over tid, uden tydelige attak-perioder. Denne form kræver over mindst ét år med sygdomsudvikling og mindst to nye påvirkede områder i hjerne eller rygmarv for diagnose.
Hvordan diagnosticeres sclerose?
Diagnostikken af multipel sclerose bygger på McDonald 2017-kriterierne, der inddrager både neuroradiologi og undersøgelse for inflammation i cerebrospinalvæsken. NNBV (dansk neurologisk netværk) beskriver, hvordan kriterierne kombinerer sygehistorie med objektive fund.
MR-scanning og lumbalpunktur
MR-scanning kan lave meget detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Progressiv Sclerose (specialiseret dansk informationsside) forklarer, at påvisning af sygdomsaktivitet på MR-scanningen bruges til at stille diagnose og følge sygdomsforløbet. Lumbalpunktur undersøger cerebrospinalvæsken for tegn på inflammation.
Neurologisk undersøgelse
Neurologen tester syn, reflekser, følesans, balance og styrke i arme og ben. Kombinationen af sygehistorie og objektive neurologiske fund giver grundlag for mistanken.
Udelukkelse af andre sygdomme
I sjældne tilfælde er der stadig tvivl om diagnosen, og personen følges over en længere periode. Flere tests og opfølgende MR-scanninger kan være nødvendige for at be- eller afkræfte sclerose.
McDonald 2017-kriterierne gør det muligt at stille MS-diagnose hurtigere end tidligere. For patienter i Danmark betyder det, at behandling kan påbegyndes tidligere, hvilket kan påvirke sygdomsforløbet positivt.
Hvilket symptom er den mest almindelige ved sklerose?
De mest almindelige symptomer ved multipel sclerose er føleforstyrrelser, overvældende træthed og kognitive problemer. NNBV (dansk neurologisk netværk) beskriver, at ved RRMS inkluderer typiske debut-symptomer asymmetrisk ekstremitetsparese, sensoriske symptomer, opticus neurit og diplopi.
Træthed og føleforstyrrelser
Træthed er ofte det symptom, der har størst indvirkning på dagligdagen. Den rammer op til 80% af MS-patienterne og kan være invalidende selvom andre symptomer er milde.
Attak-symptomer
Under attak’er kan symptomerne midlertidigt forværres eller nye symptomer opstå. Attak’er varer typisk fra dage til uger, og herefter kan symptomerne delvist eller fuldt ud aftage.
Motionens rolle
Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet kan hjælpe med at reducere træthed og forbedre funktionsevnen hos MS-patienter. Danske specialklinikker tilbyder ofte rehabiliteringsprogrammer.
Træthed og føleforstyrrelser påvirker livskvaliteten mest for de fleste MS-patienter i Danmark. Tidlig diagnose betyder, at man hurtigere kan få tilpasset behandling og livsstilsrådgivning.
Det, vi ved
- MR-scanning viser demyelinisering i hjerne og rygmarv
- Symptomer varierer betydeligt mellem personer
- McDonald 2017-kriterierne er standard for diagnose
- 55% af fremtidige MS-patienter havde forhøjede NfL-niveauer før debut
- PPMS kræver mindst 1 år uden symptomfri perioder
Det, vi stadig undersøger
- Præcis levetid afhænger af MS-type og individuel respons på behandling
- Hvorfor nogle har tidlige NfL-stigninger og andre ikke
- Langtidseffekter af nyere immunmodulerende behandlinger
Sådan stilles diagnosen sclerose
Fire konkrete trin fra første symptom til endelig diagnose:
- Lægebesøg: Kontakt praktiserende læge ved vedvarende neurologiske symptomer. Lægen vurderer sygehistorien og henvrer til neurolog.
- Neurologisk undersøgelse: Neurologen tester syn, reflekser, følesans, balance og styrke. Undersøgelsen tager typisk 30-60 minutter.
- MR-scanning: scanning af hjerne og rygmarv med kontrastvæske. Undersøgelsen varer 30-45 minutter og kan påvise aktive læsioner.
- Lumbalpunktur og blodprøver: blodprøver udelukker andre sygdomme. Lumbalpunktur undersøger cerebrospinalvæsken for inflammationstegn.
Stemmer fra eksperter
MR-scanning og lumbalpunktur kan i de fleste tilfælde tydeligt påvise, om man har sclerose og hvor aktiv sygdommen er.
— Scleroseforeningen (dansk patientorganisation)
MS er en kronisk immunmedieret demyeliniserende sygdom i centralnervesystemet. Diagnostikken bygger på McDonald 2017-kriterierne, der kombinerer neuroradiologi og undersøgelse for inflammation.
— NNBV (dansk neurologisk netværk)
Danske forskere har fundet, at neurofilamenter i blodet kan spores op til ni år før de første symptomer viser sig.
— Sundhedspolitisk Tidsskrift (baseret på studie i Neurology, Neuroimmunology & Neuroinflammation)
Det danske forskningsgennembrud med neurofilamenter åbner for nye muligheder for tidlig diagnosticering. For patienter med mistanke om sclerose betyder det, at udredningen kan blive hurtigere og mere præcis. Scleroseforeningen (dansk patientorganisation) opfordrer til, at man søger læge ved vedvarende neurologiske symptomer.
Artiklen bygger på officielle danske sundhedskilder og forskning publiceret i Neurology, Neuroimmunology & Neuroinflammation (2024). Ved personlig mistanke om sclerose anbefales altid lægekontakt.
Relateret læsning: Sådan stilles diagnosen sclerose · Dansk studie: Tidlige tegn på sclerose kan spores op til ni år før første symptom
De første tegn på sclerose viste sig ofte som prikken i benene, en føleforstyrrelser i fødder og ben der kan pege mod nerveskader som multipel sklerose.
Ofte stillede spørgsmål
Er sclerose arveligt?
Sclerose er ikke direkte arvelig, men gener spiller en rolle i risikoen. Hvis en forælder har MS, er risikoen lidt højere, men langt de fleste med MS-diagnose har ingen familiehistorie.
Er motion godt for sclerose?
Ja, regelmæssig fysisk aktivitet anbefales. Motion kan reducere træthed, forbedre styrke og balance samt bidrage til bedre mental sundhed. Mange danske MS-klinikker tilbyder superviseret træning.
Hvornår starter sclerose typisk?
Typisk debut sker mellem 20 og 40 års alderen. Sjældnere kan symptomer debutere før 20 år eller efter 40 år.
Er sclerose dødeligt?
MS er sjældent direkte dødeligt, men komplikationer kan påvirke levetiden. Moderne behandlinger har forbedret livudsigterne betydeligt de seneste årtier.
Hvad er sclerose behandling?
Behandling inkluderer immunmodulerende lægemidler, symptombehandling og rehabilitering. Neurologisk specialklinik iværksætter individuel behandlingsplan.
Sclerose levetid?
Med moderne behandling lever mange MS-patienter et næsten normalt liv. Præcis levetid afhænger af MS-type, behandlingsrespons og individuelle faktorer.
Hvad er forskellen mellem RRMS og PPMS?
RRMS (relapserende-remitterende) har tydelige attak-perioder med symptomfri intervaller. PPMS (primær progressiv) viser gradvis forværring uden tydelige attak’er.